GÅRDBUTIK-listen |
||
|
|
|
Om
Gårdbutiklisten og de øvrige oversigter og direkte økologisk
salg: Selv om der findes formelle godkendelser for gårdbutikker, kan forskellen mellem stalddørssalg og gårdbutik nogle gange være lidt vanskelig at trække. Gårdene afgør i hovedtræk selv, hvordan de vil benævnes, men generelt kan siges, at: En gårdbutik normalt har et egentligt butikslokale, nogenlunde faste åbningstider og et sortiment, som rækker ud over enkeltprodukter som kartolfer og æg. I nogle tilfælde sælges kød fra en fryser. Kun meget få sælger fersk kød. Ud over varer fra bedriften sælges oftest også varer fra eksterne leverandører som nabogårde eller grossister, fx vin, ost og marmelade. Der kan også være forhandling af helt andre typer varer som keramik, tæpper eller stearinlys. Er der tale om fødevarer, bør de imidlertid være økologiske. Stalddørssalg kan dreje sig om alt fra, at man sælger æg eller gulerødder til naboer og andre interesserede til omfattende leveringer til både private og virksomheder. Meget salg af kød foregår dog som stalddørssalg, hvor kunder bestiller okse, svine- eller lammekød hos en landmand, som så giver besked, når dyrene slagtes. Kødet afhentes normalt hos slagteren. I mange tilfælde er det endda udskåret og pakket. Man køber normalt lidt større mængder for eksempel et halvt lam eller en halv gris. Meget stalddørssalg er sæsonbetonet, for eksempel jordbær eller juleand. Er man interesseret i at købe hos en stalddørsforhandler er det altid en god idé at ringe i forvejen og høre om, hvordan salget foregår - og om der er varer for tiden. Mange forhandlere har job ved siden af gården og kan ikke træffes når-som-helst. Abonnementsordninger består almindeligvis af jævnlige leveringer af forud-aftalte kasser (fx hver 14. dag) med grøntsager, kød, frugt el. lign. Kunden får så en færdig pakke med et udvalg af varer, typisk grønsager og frugt, men i nogle tilfælde også andet. Indholdet varierer ofte efter årstiden, og i mange tilfælde leveres madopskrifter til de enkelte produkter. Kunden har ikke direkte indflydelse på indholdet af leveringen, men nogle forhandlere tilbyder, at man kan forudbestille yderligere varer udover det faste indhold. Der kan dog være en lidt flydende grænse mellem abonnementsordningen og den traditionelle varetur, hvor kunderne forud bestiller konkrete varer, som så leveres på aftalte tidspunkter.
Torvesalg:
Varetur: |
|
|
|
|